Sådan virker biopejse

Nemt og brugervenligt

Hvordan virker en biopejs?

Hvor en brændeovn eller en traditionel pejs skal bruge brænde og en gaspejs bruger gas, så bruger en biopejs alkohol som brændsel. Den form for alkohol, som anvendes i en biopejs kaldes bioethanol, hvoraf navnet biopejs kommer. Hos Art Deco Fire finder du biopejse i mange forskellige størrelser og designs, så du finder helt sikkert en, der passer til lige netop dit hjem.

En biopejs består typisk af en beklædning i stål og et brandkar – også kaldet brænderen. Det er størrelsen på brænderen, der bestemmer, hvor store flammerne bliver, samt hvor længe pejsen kan brænde, afhængig af kapaciteten. Biopejsen virker ved, at du fylder bioethanol i en brandkarret, hvorefter du tænder for brændslet.

Hvordan tænder jeg min biopejs?

Du kan enten få en biopejs med manuelt eller automatisk brandkar. Hvis din biopejs har manuelt brandkar, skal du tænde pejsen med en lighter eller en tændstik. Her anbefaler vi, at du anvender en lang sikkerhedslighter for størst mulig sikkerhed. Hvis du har en biopejs med automatisk brandkar, kan du tænde for brændslet ved at trykke på en kontakt eller på en fjernbetjening.

Hvorfor behøver jeg ingen skorsten til min biopejs?

Grunden til at du ikke behøver nogen skorsten til din biopejs, er fordi brændslet bioethanol brænder helt rent. Det eneste, som bliver afgivet af bioethanol, er en lille smule vanddampe. Alt efter hvor stort et rum, du vælger at placere biopejsen i, kræver det kun almindelig jævnlig udluftning af lokalet for at holde luften ren. Jo større rummet er, jo bedre vil luftcirkulationen være i rummet. Så hvis du placerer biopejsen i et lille rum, anbefaler vi, at du lufter ud lidt oftere, end du ville gøre i større lokaler. At du ikke behøver nogen skorsten har desuden den fordel, at du kan montere din biopejs lige hvor du har lyst til.

Hvordan installerer jeg min biopejs?

Biopejse er nemme at installere, især fordi de ikke kræver nogen skorsten eller tilslutning til gas, hvilket gør, at de kan installeres lige hvor du har lyst. Alt efter hvilken slags biopejs du har, skal den installeres forskelligt og hver slags biopejs har hver sin fordel.

  • Gulvpejs: En gulvpejs kan placeres hvor som helst i et lokale og kræver ikke yderligere installation, da den blot står på gulvet. Det eneste du skal være opmærksom på her, er, at flammerne ikke kommer for tæt på andre møbler eller står bag en dør eller i nærheden andre genstande, som jævnligt flyttes på, så biopejsen ikke vælter. Men de fleste gulvpejse er godt skærmet af og står solidt og godt fast, så de ikke lige er sådan at vælte.
  • Væghængt biopejs: En væghængt biopejs kan bedst af alt sammenlignes med at hænge et fjernsyn eller en hylde op på væggen. Det vigtigste er blot, at beslagene kan holde til vægten af pejsen og så kan den ellers hænge hvor som helst, både højt og lavt. Du behøver heller ikke at tænke på, om væggen bliver for varm der, hvor biopejsen hænger, da en biopejs ikke afgiver særligt meget varme, sammenlignet med andre typer af pejse. Alle væghængte biopejse er designet til at kunne hænge sikkert på væggen uden at blive for varm.
  • Indbygget biopejs: En indbygget biopejs kræver lidt mere arbejde at få installeret, da den skal monteres inde i en væg. Det vil sige, at der skal laves et hul i væggen, hvis det ikke er der i forvejen. En indbygget biopejs åbner for mange spændende muligheder i indretningen. For eksempel kan du have en indbygget biopejs i en væg, som adskiller to forskellige rum, så flammerne kan nydes fra begge rummene.

Kommer der sod fra en biopejs?

Overordnet set kan biopejse i praksis sammenlignes med stearinlys, da de heller ikke kræver nogen særlig form for udluftning og kan derfor placeres i alle rum, så længe de er under opsyn. Der er dog den forskel, at stearinlys afgiver flere partikler til luften end biopejse gør. Derudover er biopejse som regel også noget mere sikre at have tændt end stearinlys, da der ikke drypper noget fra biopejsen og fordi de kun afgiver vanddampe.

Biopejse afgiver, ligesom stearinlys, heller ikke særligt meget varme og skal derfor betragtes som hyggebelysning, fremfor en varmekilde – særligt, hvis der er tale om et større rum.