Hvad er en biopejs?

En biopejs er en ny type pejs, som hverken kræver skorsten eller brænde. Din biopejs kan installeres de fleste steder i hjemmet, og den kan flyttes rundt efter behov. Du kan derfor også tage din pejs med, hvis du en dag flytter bolig.

Pejsen antændes med bioethanol, som er et organisk og rent materiale. Det betyder, at din biopejs ikke sviner på samme måde som konventionelle pejse. Biopejsen giver en hyggelig atmosfære i hjemmet og en let varme til rummet. Pejsens flotte design og dansende flammer er med til at skabe en behagelig stemning i dit hjem.

Du finder vores udvalg af biopejse på siden her – vi forhandler både uden- og indendørs biopejse, samt gaspejse. Du finder ligeledes tilbehør til pejsen. Herunder kan du læse mere om, hvad en biopejs er.

Hvad er en biopejs? – skab en hyggelig stemning i hjemmet

En biopejs bruges normalt som en sekundær opvarmningskilde, men den kan godt afgive en behagelig varme alt efter dit rums udformning samt isolering i hjemmet. Du vil derfor godt kunne fornemme, at pejsen er tændt, men den kan ikke konkurrerer med en brændeovn i forhold til varmeudledning.

Men hvad er en biopejs så?

Biopejsen kan bedst anses som en hyggelig og æstetisk flot pejs. Den er med til at give en fed dekorativ effekt i hjemmet, og dens flammer giver en behagelig atmosfære. Derudover er den utrolig nem at tænde, og den kræver stort set ingen rengøring eller vedligeholdelse. Du skal blot tilsætte bioethanol engang imellem, og så får du en flot og betagende pejs.

Hvordan fungerer en biopejs?

Hvis vi skal svare på, hvad en biopejs er, så er det vigtigt at finde ud af, hvordan den fungerer.

Den helt store forskel mellem en biopejs og traditionelle brænde- eller gasovne er, at biopejsen bruger bioethanol (lugtfri alkohol) som brændstof. Bioethanol er et super godt materiale, som vil vinde langt mere indpas i fremtiden. Det er et spritprodukt, som er baseret på enten majs eller kartofler.

Ethanol giver flotte orange stikflammer i pejsen, som pryder hjemmet. Du fylder ethanol i biopejsens brandkar. Hvis du har en biopejs med en 1,5 liter brandkar, så vil du have en brændetid på ca. 3 timer på en opfyldning. Herefter skal du vente til karret er kølet ned, inden du fylder den med ny bioethanol.

Hvilke typer biopejs kan du få?

I modsætning til traditionelle brændeovne er biopejsen utrolig nem at installere i hjemmet. Der findes i hvert fald 3 typer, som passer til forskellige behov. De mest almindelige typer biopejse er: væghængt, fritstående og indbygget.

Væghængt
At hænge en biopejs op på væggen er lidt ligesom at skulle hænge et TV op i stuen. Der findes forskellige modeller, som enten skal skrues direkte ind i væggen eller hænges på det medfølgende vægophæng. Du får alt udstyret med til at hænge din biopejs op, uanset hvilken model du vælger.

Fritstående
Denne type biopejs er uden tvivl den nemmeste at installere, da den blot skal pakkes ud og monteres. Det kræver dog, at du har plads i rummet til at have den stående. Har du det, så giver en fritstående pejs en fed effekt og kan hurtigt blive et samlingssted i hjemmet.

Indbygget
Denne type biopejs tager ofte længst tid om at installere, men det kan virkelig være godt givet ud. En indbygget pejs er super flot til hjemmet, og det giver hurtigt rummet et helt nyt liv.

Design din egen pejs
Du kan vælge at købe hele pejse, som enten ophænges, indbygges eller står frit. Du kan dog også vælge selv at designe din egen pejs, som er specialdesignet til at passe stilen og udformningen af dit hjem. Har du eksempelvis en skrå væg med unikke dimensioner, som ville være perfekt at lave en indbygget biopejs, så hjælper vi gerne med det.

Fordele og ulemper ved en biopejs i forhold til brændeovn

Der er flere fordele og ulemper ved at vælge en biopejs frem for andre traditionelle brændeovne.

Fordele:

  • Du skal ikke have skorsten (hvilket hurtigt kan kost mellem 5-10.000 at få lavet).
  • Du behøver ikke at købe og opbevare brænde.
  • Du slipper for at rydde aske op efter brug.
  • Det kan sættes op i alle slags hjem.

Ulemper:

  • Biopejsen skaber ikke lige så meget varme som en almindelig brændeovn, og den kan derfor ikke varme rummet op på samme måde. Den skal derimod bruges som en hyggeovn.
  • Det er dyrere at opvarme et rum med bioethanol frem for træ. Du kan se vores tilbud på Bioethanol her.

Hvad er en biopejs – Har du spørgsmål?

Har du fået svar på, hvad en biopejs er, eller sidder du tilbage med flere spørgsmål. Vi sidder klar til at hjælpe dig, uanset hvilke tanker du sidder tilbage med. Du kan se vores store udvalg af biopejse her på siden, og hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at skrive en mail eller ringe ind. Vi ser frem til at hjælpe dig.