Smukke fritstående biopejse til gulvet

Fritstående biopejs

Vil du gerne skabe den der helt specielle stemning, som en pejs giver i dit hjem, men tillader dit hjem ikke en traditionel brændeovn? Så er en fritstående biopejs til gulvet sikkert noget for dig!
Der findes mange forskellige biopejse til gulvet; både nogle, som er helt fritstående og moderne, og nogle, som giver den samme følelse som et traditionelt ildsted – bare uden afbrænding af træ. Så uanset om du ønsker, at din gulv biopejs skal udgøre et moderne element i din indretning, eller skabe en traditionel hyggestemning, har vi en biopejs til dig.

Hvorfor vælge en fritstående biopejs til gulvet?

Når du har besluttet dig for at anskaffe dig en biopejs, er der endnu et vigtigt valg, der skal træffes: Skal du have en væghængt eller fritstående pejs i dit hjem?

Der er mange faktorer, der afgør hvilken type biopejs, der passer i dit hjem. Har du begrænset plads, eller har du meget plads? Ønsker du en bestemt stil? Vil du have pejsen i et hjørne eller som centerpiece i rummet?

Der er mange fordele ved at vælge en indendørs biopejs til gulvet, hvor traditionelle pejse og brændeovne kommer til kort. Blandt disse kan vi nævne:

  • Du behøver ingen skorsten.
  • Ingen installation – pejsen skal bare placeres og tændes.
  • Pejsen kan let flyttes rundt i rummet, eller tages med, hvis du flytter bolig.
  • Det er ikke nødvendigt at hente og opbevare brænde.
  • Biopejsen skal ikke renses for aske og sod.

Fleksibel indretning med en biopejs

En traditionel pejs til brænde kræver først og fremmest en skorsten i hjemmet. Dernæst passer den oftest kun i et stort rum som stuen, fordi den oser og afgiver meget varme. Den er desuden fast placeret og kan ikke sådan lige flyttes.
En biopejs kræver ikke en skorsten. Derfor kan du installere den i alle typer af bolig, samt alle typer rum. Du kan f.eks. installere en fritstående biopejs på gulvet i følgende rum:

  • Stuen
  • Køkkenet
  • Soveværelset
  • På kontoret

Der findes mange modeller og størrelser af fritstående biopejse. Det er derfor nemt at passe den ind i flere forskellige rum – og den er let at flytte, fordi den ikke kræver installation eller skruer i væggen. Har du en mindre biopejs på ben, kan du f.eks. flytte den med ud på terrassen, hvis du får gæster, og ønsker at skabe lidt ekstra hyggestemning. På den måde flytter du hyggen med, uanset hvor du er i dit hjem. NB. Husk at slukke og afkøle din biopejs inden du flytter den, for at undgå brandskader.  Ønsker du derimod en stor pejs, der minder om et ildsted, er dette også muligt med en biopejs. De findes i mange forskellige designs, som alle er flytbare. Dermed kan du flytte dit ildsted rundt i rummet, alt efter hvordan det er indrettet.

Det er altså både muligt at skabe en moderne hyggestemning og en mere traditionel følelse af brændeovn i dit hjem med en biopejs.

Ren hygge med en biopejs til gulvet

Fænomenet “hygge” er noget de fleste danskere forbinder med godt selskab, varme drikke og en brændeovn. Dog er det både dyrt og besværligt at installere en traditionel brændeovn i et hus, der ikke er født med brændeovn – og helt umuligt i en lejlighed. Traditionelle træ-brændeovne kræver, at du finder brænde, som skal opbevares tørt. Det sviner, og det kan være svært at få brændet til at brænde ordentligt.

Med en biopejs kan du skabe den traditionelle hyggestemning uden at skulle tænke på at bygge om eller bekymre dig om omfattende rengøring eller en langsommelig optænding.
Biopejse brænder på bioethanol, som er en relativt ren form for brændsel. Bioethanol lugter ikke, soder ikke og skaber ikke røg som brænde. Derudover er det let at antænde bioethanol. Det kræver blot, at du hælder væsken i biopejsens brændkar og tænder med en lighter eller tændstik. Bioethanol er også let at opbevare, og kræver derfor mindre plads end brænde.

Det er altså utroligt nemt at installere moderne hygge i alle typer af hjem.